29
Aug
"VEJVISER" koncert i Grindsted Kirke
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Grindsted Kirke,
Kirkegade 1,
7200 Grindsted
Beskrivelse
Har du nogensinde tænkt over, hvordan et landskab lyder? Hvordan føles det, når musik og natur smelter sammen?
VEJVISER er for dig, der vil opleve noget ud over det sædvanlige: En koncert hvor musikken ikke bare beskriver naturen, men er en del af den.
I projektet VEJVISER har pianist og komponist Peter Rosendal skabt musik direkte inspireret af og skrevet ovenpå feltoptagelser fra forskellige danske naturtyper - skove, enge, klitter, kyster og mere. Disse optagelser er ikke bare en inspiration; de er en aktiv del af koncertoplevelsen og bringes med på scenen som et lydligt fundament og medspiller.
Med sig har Rosendal et stærkt hold af lyriske og improvisatorisk stærke musikere og sammen danner de et eftertænksomt og sanseligt ensemble, der bevæger sig i et åbent landskab mellem jazz, ambient og nordisk tonekunst.
Koncerten er en slags lydvandring - et musikalsk kort over steder, stemninger og naturens egne rytmer. Her mødes komposition og improvisation i et levende samspil med feltoptagelsernes knitrende blade, brusende bølger og vindens hvisken. Publikum inviteres ind i et meditativt, sanseligt og organisk univers, hvor naturen ikke blot er tema - men en medfortæller.
Koncerten er en del af TRIOs festival Sacred Music.
Bemærk: Entre: kr. 75,-
Billetter købes på http://www.triolive.dk