11
Jun

Orgelkoncert i Grenaa Kirke

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Grenaa Kirke, Torvet 12, 8500 Grenaa
Beskrivelse
Orgelkoncert i Grenaa Kirke Alle tirsdage i juni måned kl. 19.00 i Grenaa Kirke I juni fyldes Grenaa Kirke med orgelmusik. Vi får besøg af organister fra hele landet, der kommer og spiller på vores smukke orgel. Det er hver tirsdag i juni måned kl. 19.00 – helt gratis Tirsdag 11. juni, Jonas Hellesøe Denne tirsdag vil Jonas Hellesøe spille en orgelkoncert lidt ud over det sædvanlige. Til denne koncert kan man ikke kun høre Jonas spille, men også følge med i alt hvad der foregår på en storskærm. Jonas spiller musik af bla. Bach og Mendelssohn, filmmusik af John Williams, og han laver improvisationer over netop de melodier og temaer publikum tager med - så det er en god idé at tænke lidt over hvilke yndlingssalmer og sange man har, før man kommer til koncerten. Efter koncerten kommer Jonas ned i kirken, og der er mulighed for at hilse på ham. Jonas Hellesøe (f. 1991) er en af de mest fremadbrusende unge musikere i Danmark. Han har spillet solokoncerter i de fleste danske domkirker og medvirket i Go'morgen Danmark, og i 2021 og 2022 har han spillet i La Sagrada Familia i Barcelona samt i Koncerthuset i Ankara i Tyrkiet. Jonas er en efterspurgt solist og orkestermusiker, og spiller bla. med Randers Kammerorkester, Aarhus Symfoniorkester og BaroqueAros.