26
Aug
Informationsmøde konfirmandindskrivning og -undervisning
Tidspunkt
kl. 20:00Sted
PræstegårdsladenBeskrivelse
KONFIRMATION FORÅRET 2027: Til alle elever i 8. klasse på Gribskolen og elever fra Horisonten, Græsted afdeling. Velkommen til konfirmationsforberedelse i skoleåret 2026/2027. Vi glæder os til at møde jer og følges med jer frem til konfirmationen! Her er nogle praktiske oplysninger: Informationsmøde med indskrivning og tilmelding: Vi byder velkommen til konfirmander fra både Esbønderup, Villingerød og Græsted onsdag d. 26. august kl. 20.00 i Præstegårdsladen i Græsted, Græsted Hovedgade 6A. Konfirmander i Græsted kirke: Lørdag den 24. april 2027 med Ole Backer Mogensen Søndag den 25. april 2027 med Troels Toft Konfirmander i Esbønderup og Villingerød kirker: Lørdag d. 24. april 2027 med Else Korsholm kl. 10.00 i Villingerød kirke og 11.30 i Esbønderup kirke. Forberedelsen: Undervisningen bliver tirsdag eftermiddag efter skoletid. Konfirmander i Esbønderup og Villingerød mødes i Sct. Laurentius Huset. I kan nå bus 290R fra Græsted og være fremme til forberedelsen kl. 13.15-14.45. Konfirmander i Græsted mødes i Præstegårdsladen tirsdage kl. 13.10-14.40. I Græsted fordeler vi normalt konfirmanderne efter de klasser, I havde på mellemtrinnet (fra 0.-6. klasse), sådan at Ole har den oprindelige A-klasse, og Troels har den oprindelige B-klasse. Hvis der kun bliver ét konfirmand-hold, bliver undervisningen formentlig delt mellem præsterne. Konfirmandundervisningen for konfirmander i både Esbønderup og Græsted begynder tirsdag den 22. september 2026. Kontakt til sognepræsterne: Ole Backer Mogensen (Græsted) obm@km.dk Troels Toft (Græsted) trt@km.dk Else Korsholm (Esbønderup) erk@km.dk