27
Jan
Fælleslæsning i Dybkær Sognegård
Tidspunkt
kl. 10:00 - 11:30Adresse
Gødvad Kirke,
Gødvad Kirkevej 5,
8600 Silkeborg
Beskrivelse
Mandage kl. 10.00 11.30: Den 27. januar, 24. februar, 31. marts, 28. april og 26. maj. Gratis Fem formiddage, hvor Pia læser højt af en fortælling, som vi sammen taler om hen over kaffekoppen. Tilmelding efter først-til-mølle til Pia Larsen på telefon: 61 66 80 98 eller mail: pia@valmuerne.dk. Der er begrænset antal pladser og man melder sig til alle gange. Har du lyst at være med i et lille fællesskab med højtlæsning som igangsætter af snakken, og hvor en god historie danner rammen om fællesskab, samtale og hygge? På de fem møder i læsegruppen hen over foråret har Pia medbragt en tekst; en fortælling fra Bibelen, et digt, en novelle eller et uddrag af en roman. Pia læser teksten højt, og undervejs gøres stop i læsningen, så der bliver plads til at dele, hvad teksten frembringer af tanker og minder. På den måde veksles mellem højtlæsning og gode samtaler. Som deltager skal du ikke have læst teksten på forhånd. Faktisk behøver man slet ikke selv at kunne læse, for teksten bliver læst højt. Der er plads til op til 8 personer i alle voksenaldre i gruppen. Du tilmelder dig til alle fem formiddage. Gruppens tovholder er Pia Larsen, der er frivillig læseguide i Læseforeningen.