07
Maj
Fællesspisning med Laura Hay Uggla
Tidspunkt
kl. 17:00 - 19:30Adresse
Glud Præstegård,
Glud Kirkevej 13,
Glud,
7130 Juelsminde
Beskrivelse
Engang kirkesanger på Hjarnø. Nu bestyrelsesleder for kunstmuseet ARoS.
Laura Hay Uggla kommer til fællesspisning i Glud Præstegård.
Laura, der er vokset op på Hjarnø og døbt og konfirmeret i Hjarnø Kirke, er i dag bestyrelsesleder for kunstmuseet ARoS Aarhus Kunstmuseum. Museet er aktuelt i gang med opførelsen af et gigantisk kunstværk: Verdens største offentligt tilgængelige Skyspace skabt af kunstneren James Turrell. Værket er blandt andet i The New York Times blevet fremhævet som én af ni udstillinger i verden, der er værd at rejse efter dette år.
Laura Hay Uggla vil – udover et lille, nostalgisk tilbageblik på sin Hjarnø-tid – fortælle om, hvordan det er at stå i spidsen for ARoS og om museets rejse fra at være et provinsmuseum til en international kulturinstitution.
Og udover hvad Laura vil bidrage med, spiser, synger og quizzer vi som altid.
Der er bindende tilmelding til arrangement ved Lone Broløs fra menighedsrådet på tlf.: 6061 6042 eller på mail: lone@nielsbro.dk.
Pris kr. 90,-, der betales på MobilePay 50 866.