17
Jan
Nytårskoncert i Gjøl Kirke
Tidspunkt
kl. 15:00 - 16:30Adresse
Gjøl Kirke,
Kirkestien 9,
Gjøl,
9440 Aabybro
Beskrivelse
Nytårskoncerten 2026 Traditionen tro inviterer Gjøl Kirke til nytårskoncert. Denne gang er det et par lokale musikere, der kigger forbi. Nytåret er tiden, hvor mange gør status. Man kigger tilbage. Man ser frem. Sådan en status vil Morten Andersen Krogh, bosat på Gjøl, og Christian Vestergaard, oprindeligt fra Øland, forsøge at pakke ind i danske klassikere og evergreens. Det hele rummer ét af livets store temaer: Kærlighed. De to musikere byder nytåret musikalsk velkommen med sange og romancer fra 1800-tallet og kendte evergreens fra revy og filmens verden. Om det så er sange om jomfruer, engle, gåture i lunden eller en dårlig hukommelse – så lover sangeren og pianisten en stemningsfuld eftermiddag med plads til både minder, følelser og eftertanke. Efter koncerten byder menighedsrådet på kransekage og et glas bobler. Der er fri entré.