Gravsten udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen

Stenen du står ved her, er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der levede fra  1861 til 1942. 

Niels Hansen Jacobsen voksede op i Vejen i en søskendeflok på 3. Hansen Jacobsens far var landmand og moderen hjemmegående, men begge forankrede i en egn, hvor kulturen stod stærkt. Højskolens strømninger nåede også Hansens Jacobsens barndomshjem. 

Niels Hansens Jacobsen havde tidligt en drøm om at blive kunstner og tegnede fra barnsben. Hans drøm blev bremset lidt af faderens ønske om, at han skulle være landmand. Under arbejdet på gården udtalte faderen bl.a. “A haar aaller haad en Kaael, der ku plov saa lig en Fuer som Niels”. Moderen støttede Niels ønske og sparede penge fra bl.a. æggesalg op, så sønnen kunne komme på Falkenstjernes byhøjskole på Frederiksberg. Her tegnede han hos en billedhugger og forberedte sig på at kunne komme 4 år på Kunstakademiet i København. 

Han gjorde sig hurtigt bemærket og debuterede i 1889 på forårsudstillingen på Charlottenborg. Senere gjorde han sig bemærket internationalt og hjemme i Vejen som billedhugger. Hjemme lavede Hansen Jacobsen i 1922 et troldespringvand, som skulle forene det nyttige med det skønne. Til det nyopførte elværk i Vejen skulle laves et kølebassin til det vand, der skulle bruges til nedkøling af turbinerne. Det blev senere til Vejens stolte vartegn placeret foran byens museum, som rummer en betydelig samling af Hansen Jacobsens værker. 

Troldespringvandet er støbt i tre eksemplarer, hvoraf den ene blev købt af brygger Jacobsen og sat op foran Jesu Kirken i Valby. Selve Vejen Museum er bygget op omkring Niels Hansen Jacobsens tidligere atelier og hjem. 

Niels Hansen Jacobsen var meget optaget af Nordisk Mytologi, hvis ornamenter også kan genkendes i hans stenhugning. Hans virke som stenhugger er ikke en så kendt side af hans virke, men især venner og bekendte begyndte at bestille grav- og mindesten hos ham. Det blev til i alt 180 gravsten, hvoraf de 40 er at finde på Vejen Kirkegård. 

Han arbejdede med lokale natursten. Det vidste folk på egnen. Der er mange eksempler på, at man kontaktede kunstneren, når man i hegn, på marker og andre steder fandt gode sten, som måske kunne have hans interesse. Et bredt engagement har også været nødvendigt, når stenene skulle fragtes til pladsen ved Hansens Jacobsens huggehus og det beskedne teltlignende skur, hvor han kunne stå i læ og arbejde. Til tider var der brug for flere spand heste for at flytte de store sten. 

Den sten, du står ved nu, er udsmykket med frodige blomsterranker. Selve inskriptionen er slettet.