Ane Marie Poulsen blev født i 1898 og boede i Hovedgaden 15, som er det ældste hus i Gesten by, bygget i 1897 af "Maler Mies" far, maler Poulsen.

Han var en meget fin kunstmaler, men måtte som så mange andre kunstmalere leve af at male vægge i huse. ”Maler Mies” far døde ret tidligt, moderen noget senere. Efter deres død boede Mie i mange år sammen med sin bror, men efter hans død levede hun alene.

Når man kom ind i huset på besøg hos Mie, kunne man i de to stuer ud mod vejen se de fantastiske loftsmalerier, som desværre efter hendes død bare blev malet over.

Huset var også fyldt af malerier, ofte med religiøse motiver, malet af hendes far. På typiske landsbyvis fik hun tilnavn ud fra faderens beskæftigelse, og kom altså til at blive kaldt "Maler Mie". ”Maler Mie” blev født i huset, og hun levede dér hele sit liv og døde også der. Hun ernærede sig som syerske, og det har uden tvivl været meget småt for hende rent økonomisk, men hun har også stillet meget beskedne fordringer til livets ydre sider.

Hun var et meget sødt og spændende menneske at besøge. Ved hendes død viste det sig, at hun havde testamenteret huset og alt, hvad hun ejede til Gesten Kirke. Husets grund var dengang større, nybygningerne Hovedgaden 17A m.fl. blev bygget i det, der var ”Maler Mies” have.

Det kom som en stor, men meget glædelig overraskelse. I testamentet ønskede hun, at man til kirken anskaffede "noget man ellers ikke kunne få". I menighedsrådet blev man enige om, at en klokke nr. 2 ville være en god ting. En ny kirkeklokke ville man jo ikke kunne anskaffe via kirkeskatten "over ligningen", men det var et oplagt ønske, når man kunne bruge en testamentarisk gave.

Mie døde i 1987, og i 1989 fik kirken så den nye klokke, som blev støbt i Holland. Grethe Lorenzen engagerede sig meget vedrørende den nye klokke og affattede den meget fine indskrift, som kom til at stå på klokken: "Jeg bringer bud, nær er dig Gud, han kalder i syngende bølger".

”Maler Mie” levede i sine sidste år i stor ensomhed, og Anders Nørgaard var formodentlig den eneste, som besøgte hende de sidste år. Da hun blev begravet, var der kun en, som var kommet til hendes begravelse. Der var ikke nok til at bære kisten ud, så der blev jordpåkastelse inde i kirken, og efter begravelsen fik man samlet nogle folk, der kunne hjælpe med at bære kisten ned til gravstedet ud for kirkegårdskapellet, hvor hun ligger i dag.

Fællesskabet have glemt hende, men hun efterlod sig en arv, som blev til daglig glæde for fællesskabet i Gesten Sogn den dag i dag.

Fortællingen er forfattet ud fra bidrag fra Anders Nørgaard, tidligere sognepræst i Gesten.

Kilder:
Fødsel: Kirkebogen for Gesten
Anders Nørgaard, tidligere sognepræst i Gesten

Foto:
Hanna Mailand Nielsen
Anders Nørgaard, tidligere sognepræst i Gesten