Ny kirkesanger
Jeg hedder Dorthe og er 60 år. Jeg er bosiddende i Skodborg i mit lille hus. Jeg har en datter, Ditte, og svigersøn, Sam, og er så heldig også at være beriget med et lille barnebarn, Evan.
Jeg er rigtig glad for sang og musik. Jeg synger i kirkekor både i Skodborg samt i Stepping/Frørup. Jeg spiller også lidt klaver og guitar. Jeg har gennem flere år studeret i Løgum-klosters Kirkemusikskole.
Jeg laver også frivilligt arbejde. Jeg hjælper bl.a. i Skodborg Kirke med børnekor og juniorkonfirmander. Samtidig er jeg også våger gennem Ældresagen.
Af fritidsinteresser er jeg rigtig glad for at træne såsom dans og yoga. Jeg er også meget glad for at vandre. Jeg har igennem de sidste 10 år gået 3 Caminoer i Frankrig, Portugal og Spanien.
Jeg ser frem til at skulle være jeres kirkesanger pr. 1 august.