I 2025 var det 80 år siden, at freden kom til Danmark, og der er ikke mange fra dengang, som lever i dag. Der er ikke mange at spørge.

Vi har via Modstandsdatabasen og andre kilder fundet frem til 26 personer fra Gesten, som var mere eller mindre aktive dengang. Ingen af dem lever i dag.

20 af dem er noteret i Modstandsdatabasen, og 18 af dem blev begravet på Gesten Kirkegård. 13 gravsteder samt en gravsten findes endnu.

De 14 personer er i alfabetisk rækkefølge:

Jørgen Doctor
Eskild Eskildsen
Gotfred Fallesen
Franz Jung
Rudolf Jørgensen
Erik Lorenzen
Johannes Lyngsø
Aksel Mikkelsen
Peter Guldmann Nissen
Knud Martin Pedersen
Aksel Buhl Petersen
Søren Platz
Johannes Poder
Sven Schelde

Billedet viser fra venstre mod højre Gotfred Fallesen, Eskild Eskildsen, Martin Pedersen, Franz Jung, Viktor Sekjær Fallesen, Lars Peter Ottesen og Jørgen Doctor. Billedet findes på Gesten SogneArkiv.

I Modstandsdatabasen er de fleste noteret som hørende til militærgruppe. En militærgruppe omfatter dem, som var tilknyttet undergrundshæren i de såkaldte ventegrupper. De skulle træde i aktion i forbindelse med en allieret indrykning i Danmark. En enkelt står noteret med flugthjælp. Det er læge Erik Lorenzen.

I bogen om Gesten Sogn har Grete Lorenzen fortalt, at efter 19. September 1944 boede der to politifolk ”under jorden” i gæsteværelserne i lægeboligen.

Vi ved ikke, hvad de 26 personer lavede under krigen, men de har jo nok forberedt sig til de opgaver, der eventuelt ventede dem efter befrielsen. Vi ved dog fra en beretning fra Søren Platz efterkommere, at der på Kærholm i slutning af krigen var en radiotelegrafist skjult på stuehusloftet, og at Platz qua levering af tørv til brændsel havde mulighed for at transportere våben og sprængstof skjult under tørvene.

”Jørgen Bak” (det var et dæknavn), var en af to modstandsmænd, der blev sendt til Vejen og Holsted for at få etableret grupper, der kunne stå for at modtage de engelske leverancer.

Modstandsmanden ”Jørgen Bak” har efter krigen fortalt, at der skulle ske en nedkastning i Refsing, men at flyene ikke kunne finde stedet på grund af de mange plantager på egnen. Sendingen blev så ved en fejl kastet ned i Staushede, men der var der jo ikke nogen til at tage imod. De var i Refsing. Det var nok held i uheld, for tyskerne stod klar i Staushede.

Tyskerne havde lytteposter ved Vittrup Baun og i Fitting. Det betød at de kunne følge flyene og hurtigt slå alarm. Tyskerne kunne derfor hurtig finde nedkastningsstedet.

Det blev besluttet at uskadeliggøre de to lytteposter. Det skete ved at sprænge transformatortårnet i Lindknud og i Fitting.

I Gesten mærkede man ikke meget til krigen. Juleaften 1944 kom de første tyske soldater, som var på gennemmarch fra Finland.

Den 29. marts 1945 kom en afdeling sammen med 20 tyske flygtninge. De rejste igen den 11. april.

Den 23. april 1945 ankom 5-600 soldater (mest store drenge), og hele byen blev nu belagt. Alle ledige værelser blev taget i brug. Forsamlingshuset og Missionshuset blev også taget i brug.

På dette tidspunkt havde tyskerne ikke givet op, så soldaterne trænede og gravede maskingeværstillinger samt skyttegrave. Leo Novrup – der var lærer og bosat i Staushede - har i det skjulte filmet dem.

Læge Erik Lorenzen måtte skrive en dødsattest på en tysk soldat, der var blevet henrettet ganske kort før befrielsen som ”desertør”. Han var vist begyndt hjemrejsen til Tyskland før kapitulationen.

Tyskerne rejste fra Gesten den 7. maj 1945 og efterlod sig et større arsenal af våben og et større rengøringsarbejde i Forsamlingshuset og Missionshuset. Liget af soldaten tog de med.

Fra vandværkets regnskaber ved vi, at de betalte deres vandregning pr. den 7. maj 1945 – Ordnung muss sein.

Kilder:
Gjesten Sogns Historie
Gesten SogneArkiv
Modstandsdatabasen

Billeder: Gesten SogneArkiv