Rudolf Helms blev født i Vejle den 31. juli 1868 som søn af Nielsine Borch og manufakturhandler Conrad Daniel Kofoed Helms.

Han blev student fra Horsens i 1888 og cand. theol. i 1895.

Både på mødrenes og fædrenes side var hjemmet præget af gammel borgerlig kultur og dannelse, konservativt og højkirkeligt, som der står i Gjesten Sogns Historie.

I studentertiden trak det grundtvigske livssyn dog i Helms.

Helms var personel kapellan i Vollerslev-Gjørslev i 1895, fra 1896-1897 vikarierede han i Soderup-Eskildstrup og Skelby-Gunderslev – alle på Sjælland - og Hillerslev-Kaastrup i Nordjylland.

En personel kapellan er en titel for en hjælpepræst, der er privat ansat og lønnet af en sognepræst i modsætning til en residerende kapellan, der er ansat af kirken. I dag er titlen primært erstattet af titlen bistandspræst.

I starten af 1899 blev han sognepræst i Sønder Felding-Assing ved Herning. I 1899 blev han også gift med præstens datter Valborg fra Soderup, hvor han havde været vikar.

I Sønder Felding blev parrets 3 børn født, og her mødte Helms modsætningen mellem Indre Mission og Grundtvigianismen, som dog tiltrak ham mest.

Helms var præst i Sønder Felding indtil 1907, hvor han blev præst i Føvling indtil 1914. Derefter var han præst i Langaa-Øksendrup mellem Nyborg og Svendborg, hvor forholdene kirkelig set var ret trange, og Helms længtes tilbage til Jylland.

I 1918 blev embedet i Gesten ledigt, og de 4 daværende menighedsrådsmedlemmer fra Gestentog til Langaa for at tale med Helms. De 3 grundtvigske medlemmer opfordrede ham til at søge embedet, og efter lange overvejelser sendte han en ansøgning, og fik embedet den 1. januar 1919.

I Gesten fandt Helms stort set det han søgte og havde savnet på Fyn. Her var der menighedsliv, gudstjenestehøjtid, salmesang, fællesskab, og personlige venner.

Desværre fik Helms kun knapt 4 år i Gesten, da han døde i 1922 efter en blindtarmsoperation. De 2 sønner blev begge præster, den ene i moderens barndomssogn Soderup.

Rudolf Helms blev begravet i Gesten, og som der står på gravstenen, som du nu står overfor - "Tak! Fra Menigheden" - var han meget vellidt skønt sin korte tid i Gesten.

Kilde:
Gjesten Sogns Historie

Billeder:
Vejle Stadsarkiv