24
Apr
NY DATO - Fredagsmøde: Præsentation af Gentofte Kirkes jubilæumsbog
Tidspunkt
kl. 14:00Adresse
Gentofte Kirke,
Gentoftegade 21,
2820 Gentofte
Beskrivelse
På grund af vinterens snevejr måtte dette fredagsmøde desværre aflyses i februar. Nu har vi fundet en ny dato. Fredag den 24. april får vi besøg af professor emerita Lisbet Christoffersen, der er bidragyder til jubilæumsbogen om Gentofte Kirke. I samtale med sognepræst Adam Garff vil hun fortælle om arbejdet med bogen og give et indblik i kirkens historie og virke. Jubilæumsbogen er udarbejdet i anledning af Gentofte Kirkes 850-års jubilæum og rummer nye perspektiver på kirken. Ved samme lejlighed vil det være muligt at få et gratis eksemplar af jubilæumsbogen. Pris: 30 kr. inkl. kaffe og kage.