Gedesby Kirke

Kirken er bygget i gotisk stil, kendetegnet ved at skib og kor går ud i ét og ved de spidse buer. Vinduerne er godt nok ikke typiske, men det skyldes en omfattende restaurering i 1854.

Derimod ses de spidse buer i østgavlen og i den velbevarede kvindedør i nordsiden.

Kirkens anlægsår skønnes til et sted mellem 1300-1350. I vest har muren dobbelt tykkelse, hvilket utvivlsomt skyldes, at her var påtænkt et tårn.

I koret kan anes ansats til spidsbuede hvælvinger. At begge dele er blevet opgivet, skyldes nok de dårlige tider. Landbrugskrise, vigende befolkningstal og landets usle tilstand ved pantsætning, hernede til den holstenske greve Johan den Milde. (Kong Kristoffer II, der efterlod sig et fuldstændig fallitbo, døde på Lolland i 1332).

Kirkens nuværende farvesætning er fra en opmaling i 1982.

Af kirkens inventar ses først og fremmest altertavlen, der bærer årstallet 1573, og navne og våbenskjold for Birgitta Rud og Absalon Urne (til Aarsmarke, det nuværende Knuthenborg). Han var befalingsmand på Nykøbing Slot i 1626 og har måske dengang skænket kirken altertavlen. Den er Falsters ældste lutherske altertavle. Den har stadig opbygningen fra den katolske tid, hvor altertavlerne var som et skab, der kunne lukkes i, med andre malerier på bagsiden.

Dette er dog ikke tilfældetmed altertavlen i Gedesby, så det er kun i opbygningen, den katolske tradition er fulgt. Den menes at være af nederlansk oprindelse. Midtfløjen er jo Golgathascenen, fremstillet som et rettersted i 1500-tallet. Sidefløjene er forsynet med fire skriftsteder på latin. De to øverste fra Gl. Testamente og de to nederste, med parallelsteder, fra Ny Testamente.

På den nodre fløj således øverst fra 4. Mosebog 21,8 om kobberslangen i ørkenen og neden under fra Johs. 3,14 om menneskesønnen, der skal ophøjes. På søndre fløj øverst Ezekiel 33,11 og nederst Johs. 3,16: "Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin søn, den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv". På fodstykket står: "Tro, at Gud blev menneske for din skyld og har påtaget sig svære lidelser for dig. Lev i troen, og du bliver frelst".

Alterstagerne er fra ca. 1675. Alterkalken er skænket af Sophia, königin zu Dennemark anno 1627, men er nok noget ældre. Disken til brødet er senmiddelalderlig, vel fra sidst i 1400-tallet.

Prædikestolen er fra ca. 1600 i tidlig renæssance, smuk og enkel, og nok af en lokal snedker, måske fra Idestrup.

Iøjnefaldende er de to store epitaphier over tidligere ejere af Gedesby kro. De vidner om færgekroens betydning i 1600-tallet, da de kongelige ikke længere benyttede Gedser slot efter Frederik II´s død i 1588.

Fra 1590 begyndte man at flytte inventar og delvis bygninger til kroen. Kroejerne var samtidig opsynsmænd over kongelige skove og jorder.

Det ældste epitaphium er fra 1646 og viser kromand Georg Gottleber med hustru Anna og en 10-årig søn. Desværre er landskabet i baggrunden nok ikke autentisk.

Det andet er fra 1690 over kromand og sognefoged Mattias Jenssen Holstz, født i Haderslev amt og hans hustru Anna, født i Pinneberg i Holsten. Med på billedet er to sønner, hvoraf den ene var død (rødt kors) samt tre døtre. En svigersøn blev iøvrigt hans efterfølger som kromand.

Døbefonten er af brændt ler og er fra 1856 (se mærke fra stormfloden). Dåbsfadet bærer derimod årstallet 1645. En gammel middelalderlig granitdøbefont findes nu i Bøtøgårds have.

Et maleri bærer navnet Lars Hansen 1693 og forestiller " Stormen på Genezareth Sø" (Matt. VIII), formentlig en gave fra en lykkelig reddet skipper.

Krucifikset er fra 1700-tallet. Kirkeskibet er ophængt i 1859, og i skibet opbevares et dokument med navnene på 92 gode kvinder og mænd, som havde bidraget til det.

Præsterækketavlen er ophængt i 1933 med navnene på sognets præster siden reformationen. Orglet er Frobenius fra 1938. Af klokkerne er den ene fra Lübeck 1703 og har indskriften "Vaag og bed i tillid til Gud". Den anden er omstøbt i 1851.

På kirkegården findes en mindesten over stormfloden 13. november 1872, hvor 23 af sognets beboere omkom. Der blev lavet kister til dem alle sammen til begravelsen ugen efter. Men den lille ca. 1 1/2 år. gl. Karen Margrethe var ikke fundet til begravelsesdagen og er aldrig siden fundet, så hendes kiste står den dag i dag på kirkeloftet og venter som et minde om denne store katastrofe.

Skelby Gedesby Gedser Provsti

Falsters og dermed Danmarks sydligste del, består af de to sogne, Skelby og Gedesby.

Skelby er fra gammel tid hovedsognet med annekset Gedesby sogn, der nu omfatter Gedser kirkedistrikt i stations- og færgebyen.

De gamle landsbysamfund med endelsen -by, er vel opstået i vikingetiden omkring årene 850-1000. Fra skriftlige kilder kendes de to stednavne fra et gavebrev i 1135 fra Peder Bodilsen til Sct. Peders kloster i Næstved, i hvilket der skænkes jord fra Skelby og Gedesby. Det er ganske morsomt, da de fleste stednavne først kendes i skriftlige kilder fra kong Valdemars jordebog 1231.

Gedser er derimod af nyere dato. Oprindelig vel kun nogle få gårde og huse. Med med jernbane og dampskibsforbindelse til Tyskland i 1886, og ikke mindst med oprettelse af jernbanefærge og bygning af den nuværende station i 1903, voksede et nyt bysamfund op.

Indtil da var Gedesby gennem århundereder udgangspunkt for den vigtige forbindelse til Warnemünde og Rostock.

Kongerne havde da også et mindre slot i Gedser til ophold under rejsen, kendt fra kong Valdemars jordebog og med voldsted og grave, der endnu ses.

Bøtø Nor og Kobbelsø, der nu er udtørrede, havde engang vanddybde nok til, at den tids færgebåde kunne sejle helt ind til Gedesby og lægge til bag kirkegården, hvor der også lå en færgekro, som kendes fra 1570 og op til 1744, hvor det blev slut med dens storhedstid.

Trafikken til Tyskland gik herefter, indtil jernbanen kom, mere over Lolland-Heiligenhafen, men så sent som på et kort fra 1766 ses afmærket en indsejling øst for Gedesby ved de nuværende sommerhuse med betegnelsen Rostocker færgehavn.