07
Maj
Sogneaften
Tidspunkt
kl. 18:00Sted
Heidis SpisehusBeskrivelse
At vælge livet - med humor, glæde og værdi Hvordan bliver livet godt? Hvordan passer vi på vores fællesskaber? Hvordan styrer vi i den retning, vi allerhelst vil? Og hvad gør vi, når vi er lige ved at mislykkes? Alt for ofte bliver vi lammet i vanetænkning og tradition. Eller af pænhed og fantasiløshed. Og så sker det ind imellem, at glæden alligevel pibler frem som en mælkebøtte, der skyder op mellem fliserne. Og når vi er rigtig heldige, skaber glæden uorden i alle vanerne. Ole Kamp fører os gennem nogle tanker om livets vilkår. Både de barske og svære ting, de store valg og den glæde, der til tider kan virke så fjern og tilhører alle andre. Bid fast i livet og tag fat på mulighederne! Ole Kamp vil øse af erfaringer fra livet som forstander, præst, debattør, foredragsholder, konfliktløser, konsulent - og menneske. Arrangementet koster 50 kr. pr. person for aftensmad inkl. 1 vand/øl samt kaffe/te. Af hensyn til maden bedes du senest den 26. april tilmelde dig ved at udfylde formularen herunder. Du kan også tilmelde dig på ved at ringe eller sende en sms til Dorte Larsen på telefon 60 52 43 44.