1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Portalsider

Kalender

04
Sep
Højskoledage i Nødebo Præstegård: Er der noget at grine af?
Tidspunkt: kl. 10:00
Kirkedag: 12. s. e. trin.
Adresse:
Nødebo Præstegård
Nødebovej 24
3480 Fredensborg
Beskrivelse:
Er der noget at grine af? Det spørgsmål stiller vi på årets højskoledage i præstegården. Bagved det spørgsmål ligger et andet. Nemlig om vi overhovedet må grine mere? Har frygten for at krænke sat sig i humoren? Humor er sjældent uskyldig. Humor både manifesterer fordomme og bryder dem. Bag grinet gemmer sig en alvor. Men hvis man kan kalde humoren for sandhedens spejl, så er det store spørgsmål, om vi er blevet for sårbare til at se ind i det? Vi går tæt på humoren, undersøger dens betydning og tager temperaturen på dens tilstand. Vi skal møde den politiske og religiøse satire, som alle dage har udfordret magten og afsløret løgn og hykleri. Og vi skal tale om det gode grin, som skaber forløsende fællesskab, styrker demokratiet og giver os et åndehul midt i en uforståelig verden. Ville der ikke være meget mere at græde over, hvis vi ikke også kunne grine? Hvad sker der, hvis latteren forstummer? Velkommen til en munter weekend. Lørdag den 3. september 10.00 Kaffe og velkomst 10.30 Danskernes humor – og de andre(s) | Lita Lundquist Hvordan kan det være, at ikke-danskere ofte opfatter danskerens humor som direkte, aggressiv og ekskluderende, når vi selv synes vores humor er sjov, hyggelig og inkluderende? Vi skal en tur rundt i traditionelle humorteorier og begrebet ”humorsocialisering”. 12.00 Frokost 12.30 Hvis man ikke må lave sjov med Gud, er fanden løs |Kristian Bøcker Betragtninger om, hvad man må lave sjov med. Om grænser, religiøse følelser, hensyn og det hellige. Uddrag fra Hyrdebrevet Søndag Morgen – og eventuelt lidt om bispevalg… 14.00 Kaffe 14.30 Frækhedens evangelium – om den europæiske religionssatires historie og indflydelse | Dennis Meyhoff Brink Om hovedstrømme i den omfattende europæiske tradition for religionssatire, der har været med til at præge vores historie. Om Reformationens brug af satire som våben i kampen mellem protestanter og katolikker. Oplysningstidens latterliggørelse af overtro og hele gejstligheden. 1900-tallets brug af humoren i kampen for demokrati mod enevælden og det 21. århundredes balance mellem blasfemi og racisme. 16.45 Et underholdende møde i Gadevang kirke 18.30 Drinks 19.00 Middag Søndag den 4. september 9.00 Gudstjeneste i Nødebo kirke 10.00 Kaffe 10.30 Balladen om påskelatteren | Benny Grey Schuster Må man le i kirken? Det spørgsmål er mindst lige så gammelt som en længst glemt sydtysk tradition for at få menigheden til at bryde ud i latter påskemorgen. I 1518 hørte man første gang om påskelatteren – og fordømte den straks. Det førte til spørgsmålet, om man må le i kirken, eller i samfundet eller nogen steder overhovedet? Om latterens historie, fra fordømt og djævelsk til lovprist som himmelsk. 12.00 Frokost 12.30 Det er ikke forbudt at grine | Karen-Marie Lillelund Når krisen rammer, er det alvor. Og den slags må man ikke spøge med. Men det er lige netop i kriser, vi har allermest brug for humorens ventil. Humor er et at de bedste overlevelsesværktøjer, vi har. Så selvom der kan være både virus og pandemier og krig og kriser af mange slags, så må det aldrig blive forbudt at grine. 14.00 Afslutning --- HVORDAN? Man kan allerede nu tilmelde sig til præstesekretær Allan Høier på email: alho@km.dk eller ved at ringe på 48480719. Når der er givet tilsagn om plads, bedes beløbet indbetalt på konto 6300-1524765. Husk at anføre FULDE NAVN og ordet HØJSKOLE på indbetalingen. HVOR MEGET KOSTER DET? 490 kr. pr.deltager (med tak for tilskud fra Hillerød provstis fælles aktivitetskasse) – deltager man kun lørdag er det 350 kr, og deltager man kun søndag kan man nøjes med at betale 150 kr. Deltagergebyret dækker foredrag, kaffe, kage, frugt, middag lørdag aften og koncert i Nødebo kirke lørdag eftermiddag.
TILBAGE