13
Sep
Koncert i Fruering kirke
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00Adresse
Fruering Kirke,
Storhøjvej 3,
8660 Skanderborg
Beskrivelse
Første koncert efter sommerpausen bliver med cellist Anker Sigfusson, hvis repertoire er Bachs cellosuiter. J.S Bach har komponeret 6 suiter for solo-cello i begyndelsen af 1700-tallet. Det er enestående musik som kombinerer melodi og harmoni i ét instrument. En suite består af en række dansesatser af forskellig karakter begyndende med et Prélude og sluttende med en Gigue. Cellisten Anker Sigfusson kom som 18-årig ind på Det Jyske Musikkonservatorium med cello som hovedfag og klaver som bifag. Cellolærerene var bl.a prof. Asger Lund Christiansen og prof. Harro Ruisenaars. I 1990 afsluttede han med Diplomeksamen. I 1991 blev Anker fastansat i Ålborg Symfoniorkester og fra 1992 til 1996 i Sønderjyllands Symfoniorkester. Anker Sigfusson har siden 1998 ofte optrådt som kammermusiker og solist i danske kirker. Fra 2015 valgte Anker Sigfusson at specialisere sig Bachs 6 Cellosuiter og har siden optrådt utallige gange i danske kirker, skoler, museer, musikforeninger m.m. med Bachs Cellosuiter.