26
Okt
Mandagstræf
Tidspunkt
kl. 14:30 - 16:30Adresse
Frederiks Kirkecenter,
Trehusevej 1A,
7470 Karup J
Beskrivelse
Niels Christian Kobbelgaard: ”Storm P. og evangeliet”
Vi skal møde den unge Storm, der som en gammeltestamentlig profet revser sin samtids magthavere. I alt, hvad han skriver og tegner og maler, kredser han om at forstå livet som menneske og gennem hele livet bar han på en stor medfølelse mod de mindste. Det er hos dem, han finder dén forundringsparathed, evangeliet forudsætter.
”De mindste” bliver hos Storm P ”forkyndere” af livets storhed, varme og glæde. Det er her Storm P. viser sig som en evangelisk forkynder.
Ind i alt, hvad Storm P malende forkynder og formaner, mærker vi hans varme humor, som vel om noget er Storm Ps varemærke.
Praktiske oplysninger:
Den sidste mandag i månederne: januar, februar, marts, april, september, oktober og november
Tidspunkt: 14.30 - ca. 16.30
Alle er hjertelig velkomne - og tag endelig din nabo med!
Der serveres kaffe m/brød for 20 kr.
Mandagstræfudvalget under Frederiks Sogns Menighedsråd:
Inge og Henning Nielsen,
Annette Dahlberg og
Carl-Gustav Christensen