06
Apr

Samtaleaften med Daniel Rye og Hans Vium Mikkelsen

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:30
Adresse
Fredenskirken, Rosenvangs Alle 51, 8260 Viby J
Beskrivelse
Forsoningens kunst Forsoning - Oprør, accept eller flugt?  Det er måske lettere sagt end gjort at finde forsoning her i livet. Specielt når livet bliver svært. For hvad gør man, når man som Daniel Rye både er blevet frihedsberøvet, tortureret og derefter har set sine venner blive dræbt af den selvsamme bøddel? Det forsøger Daniel Rye og Hans Vium at blive klogere på, når de skiller begrebet forsoning ad og forsøge at finde en dybere mening med begrebet. Daniel Rye er fotograf og foredragsholder, men nok mest kendt for sin rolle i Puk Damsgaards bog; Ser du månen, Daniel, som senere er blevet filmatiseret med Esben Smed i rollen som Daniel. Sidenhen har Daniel selv udgivet bogen: 'Nærmest Fri - Min vej ud af mørket', hvor han taler om de 8 år fra han bliver løsladt fra fangeskabet hos Islamisk Stat, til han rejser til USA for at konfrontere sin bøddel fra Syrien.  Kom med helt ind i det mørke, som Daniel har befundet sig i. Med hjælp fra Hans Vium Mikkelsen forsøger de at finde ud til lyset og håbet igen. Hans er hjælpepræst ved Fredenskirken samt teolog og lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og udkom i foråret 2026 med bogen ’Historie er ikke skæbne’ hvor han undersøger, hvad der skal til for at skabe en robust og varig forsoning. I en tid, hvor nyhederne ofte efterlader os med en følelse af afmagt og håbløshed er denne talk højest aktuel. For hvordan kan vi forsone os med en verden, som ikke er så enkel, idyllisk og retfærdig, som vi måske godt kunne tænke os, den var?  Billetter af 175 kr. bliver sat til salg på kirkens hjemmeside 16. december kl. 10.00.