01
Mar
Kirkehøjskolen: 'Forsoning – på den anden side af krige og konflikter', ved Hans Vium Mikkelsen
Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00Adresse
Fredenskirken,
Rosenvangs Alle 51,
8260 Viby J
Beskrivelse
Vi lever i urolige tider, hvor konflikter, krige og opgør med den gældende verdensorden er fremherskende i vores fælles bevidsthed. Tilgangen i medierne er ofte analytisk og strategisk. Men hvordan kan vi etablere rammer og mulighed for forsoning? Hvordan skaber vi sammenhæng mellem realpolitik og håb om en bedre verden på den anden side af krig, konflikter og kriser – så alternativet ikke bliver ren kynisme eller virkelighedsfjern idealisme? Og hvad har kristendommen at sige i forhold til at opnå fred og forsoning på såvel det individuelle som på det samfundsmæssige plan? Foredrag ved Hans Vium Mikkelsen, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forfatter. ---------- Har du lyst til at bruge en mandag formiddag, kl. 10-12, på at komme i højskolestemning? Så tag med til Fredenskirkens kirkehøjskole. Kirkehøjskolen er et åbent fællesskab for alle, som ønsker livsoplysning, viden og samvær. Vi synger fra Højskolesangbogen, lytter til et foredrag fra professionelle debattører, drikker kaffe og spiser rundstykker. Det koster 50 kroner pr. formiddag, og der er ingen tilmelding. Alle er velkomne. Læs programmet for Kirkehøjskolen på Fredenskirkens hjemmeside.