01
Feb
Kirkehøjskolen: 'Er der steder hvor sandheden synger', ved Rasmus Skov Borring
Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00Adresse
Fredenskirken,
Rosenvangs Alle 51,
8260 Viby J
Beskrivelse
Kom og syng med, når Rasmus Skov Borring, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, pianist, komponist og forfatter, inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat. Formiddagen indeholder både fællessang og fortælling. Rasmus vil præsentere velkendte og nye sange fra Højskolesangbogen, og sangforedraget omhandler både betragtninger om Danmarks syngende folkekultur samt hans værkstedsarbejde med at komponere nye fællessange – bl.a. i samarbejde med den afdøde digter, Jens Rosendal, som han arbejdede sammen med i 7 år. ---------- Har du lyst til at bruge en mandag formiddag, kl. 10-12, på at komme i højskolestemning? Så tag med til Fredenskirkens kirkehøjskole. Kirkehøjskolen er et åbent fællesskab for alle, som ønsker livsoplysning, viden og samvær. Vi synger fra Højskolesangbogen, lytter til et foredrag fra professionelle debattører, drikker kaffe og spiser rundstykker. Det koster 50 kroner pr. formiddag, og der er ingen tilmelding. Alle er velkomne. Læs programmet for Kirkehøjskolen på Fredenskirkens hjemmeside.