02
Apr

Skærtorsdagsgudstjeneste ved Christina Laursen

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Præst
Christina Laursen
Adresse
Fredenskirken, Rosenvangs Alle 51, 8260 Viby J
Beskrivelse
Herrestemmer og påsketapas. Der er et særligt skær over denne aften. Kantoriets herrestemmer får lov at fylde kirkerummet, for der er brug for livets dybere toner og noget stemt i mol, når vi genkalder os den sidste aften, Han var samlet med de 12. Skærtorsdag bliver kaldt ’den sidste nadver’, men det var i virkeligheden den første. Der er så uendeligt tynde gardiner imellem alverdens tider, og denne aften kan man være heldig at mærke, hvordan deres fællesskab også er vores; at vi er en del af det, at vi hører til, og vi hører sammen – og at hans ord også lyder til os: Fred være med jer. Efter gudstjenesten er der mulighed for et godt glas og en lille let servering af påsketapas i Himmelrummet.