16
Apr
Præsten og psykoterapeuten
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Fredenskirken,
Rosenvangs Alle 51,
8260 Viby J
Beskrivelse
Psykoterapeut Anne-Marie Meineche og præst Christina Laursen inviterer til tre aftener med refleksion og samtale. Alle er velkomne. Vi tilbyder et trygt rum med klare rammer, som sikrer, at alle, der har lyst til at tale, bliver hørt, og at alle opfattelser er lige velkomne. Vi begynder og slutter med en sang, og Anne-Marie vil desuden spille stemningsfuld klavermusik under refleksionsøvelserne. Aftenener er tænkt som et sammenhængende forløb, men de kan også sagtens stå enkeltvis. Ingen tilmelding. Man møder bare op. Pris: 30 kroner. Tanker 12. marts kl. 19.00 De fleste har en holdning til deres tanker. Og det er ikke så mærkeligt, for selvom tanker ikke er virkelige, så skaber de vores oplevelse af virkeligheden. Nogle tanker er velkomne, fordi de skaber glæde og tryghed. Andre tanker forsøger vi at undgå, fordi de medfører usikkerhed, stress eller ubehag. Kom og få et nyt perspektiv på dine tanker. Træk vejret 16. april kl. 19.00 Alle levende væsner trækker vejret uden at tænke over det. Og hvis vi prøver at lade være, vil det hurtigt vise sig, at livet selv trækker vejret for os. Denne aften vil vi undersøge, om vi med samme tillid kan møde livet i alle dets former og også, om det at bemærke denne vedvarende indre livskraft kan hjælpe os med at være mere nærværende til stede med det, som er. Tro 7. maj kl. 19.00 Hvad tror du på? - eller hvem tror du, du selv er? Dine svar fortæller meget om, hvordan din indre verden ser ud. Derfor er tro relevant for os alle. Næsten alt hvad vi siger, tænker og gør udspringer af, hvad vi tror på er godt eller skidt, trygt eller usikkert, nødvendigt eller unødvendigt. Kom og vær med til at undersøge, hvad du egentlig selv tror på og lever ud fra.