30
Sep

Kirkekløver - sammen på tværs.

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Sted
Ravnsbjergkirken
Beskrivelse
OBS: Foredraget foregår i Ravsbjergkirken. Forfatteren Eva Tind, der er adopteret til Danmark fra Sydkorea, da hun var 15 måneder gammel, undersøger i sine skønlitterære og anmelderroste værker identitetsdannelse og tilfældighedsprincipper i et forsøg på at nedbryde tabuer om race, køn og oprindelse. Eva Tinds roman ”MIN KIM” fra 2024, som foredraget vil dreje sig om, undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Der bliver denne aften tale om et stærkt foredrag om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles. Der er 300 billetter til salg, som kan købes til 100 kr. plus billetgebyr på www.billetto.dk (eller i døren, hvis der er billetter tilbage). ”KIRKEKLØVER – sammen på tværs”, er et samarbejde mellem de fire Viby-kirker: Fredenskirken, Viby Kirke, Ravnsbjergkirken og Ormslev Kirke. Vi har et mål om at skabe vedkommende foredrag, arrangementer og fællesskaber på tværs af livsfaser og sognegrænser Igen i år har Kirkekløver - sammen på tværs en stærk foredragsrække klar til dig. Denne gang er hovedtemaet 'Livtag'. Hvert foredrag koster ml. 100 - 125 kr. + gebyr og billetter sælges via billetto.dk - og evt. i døren hvis ikke der er udsolgt. Ved hvert foredrag er det muligt at købe drikkevare. Dørene åbner kl. 18.30.