02
Mar
Kirkehøjskole. En del af FREDENS-ugen!
Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00Adresse
Fredenskirken,
Rosenvangs Alle 51,
8260 Viby J
Beskrivelse
"Guddommelig mad". Poul Joachim Stender, sognepræst i Kirke Saaby/Kisserup og forfatter. Maden er mere end blot økologi, fedtprocenter og kulhydrater. Mad er fortælling, erindring, nydelse og symbolik. Store dele af befolkningen har reduceret måltiderne til enten at være sunde eller usunde. Men der er mere sundhed i et måltid med en fedtprocent på 40, hvor maden smager og selskabet er godt, end i en økologisk råkostsalat med fedtmager kold kvarksovs. Foredragsholderen inviterer på en sanselig rejse gennem kristendommens fortællinger. Via smagsprøver, duftoplevelser og levende fortælling åbnes der for en oplevelse, hvor smags- og lugtesansen vækkes til live som centrale veje til at forstå og mindes de bibelske historier og kristendommens budskab. KIRKEHØJSKOLEN i Fredens er et åbent fællesskab for alle, som ønsker LIVSOPLYSNING – VIDEN – SAMVÆR Hver formiddag indeholder sang fra Højskolesangbogen, formiddagskaffe og rundstykker samt et vedkommende foredrag formidlet af kompetente personer evt. afsluttende med samtale om det, vi har hørt. KIRKEHØJSKOLEN er i tidsrummet fra kl. 10.00 – 12.00. Pris 50 kr. pr. person (inkl. kaffe/te og rundstykker). Der er ingen tilmelding. Vi gentager succesen fra tidligere år og tilegner uge 10 indsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Vi kalder det FREDENS-ugen. En uge, der står i indsamlingens og næstekærlighedens tegn, hvor både børn og voksne samler ind til nødstedte mennesker i verden. Hele ugen byder på forskellige arrangementer for både børn og voksne, og alle ugens dage kan du købe påskepynt og hjemmestrik. Velkommen til FREDENS-ugen.