06
Okt
Kirkehøjskole
Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00Adresse
Fredenskirken,
Rosenvangs Alle 51,
8260 Viby J
Beskrivelse
"Hvad gør AI ved os som samfund og individer"? Simon Nøddebo Balle, sognepræst i Skæring. Hollywood sci-fi har længe dyrket fortællingen om AI og robotter, der bliver så menneskelige, at vi forelsker os i dem. Og nu ser det ud til, at de får ret. I dag henvender millioner af mennesker sig verden over til AI, avatarer og robotter, som var de fagfolk, venner – eller sågar kærester. AI kan nu efterligne menneskelige evner så eftertrykkeligt, at det flytter på menneskets plads i verden. Foredragsholderen har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan AI afspejler og påvirker vores menneskesyn og etik. Han vil introducere til kunstig intelligens og ud fra en teologisk linse tale om, hvordan AI påvirker os som samfund og individer. KIRKEHØJSKOLEN i Fredens er et åbent fællesskab for alle, som ønsker LIVSOPLYSNING – VIDEN – SAMVÆR Hver formiddag indeholder sang fra Højskolesangbogen, formiddagskaffe og rundstykker samt et vedkommende foredrag formidlet af kompetente personer evt. afsluttende med samtale om det, vi har hørt. KIRKEHØJSKOLEN er i tidsrummet fra kl. 10.00 – 12.00. Pris 50 kr. pr. person (inkl. kaffe/te og rundstykker). Der er ingen tilmelding.