06
Jan

Kirkehøjskolen

Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00
Adresse
Fredenskirken, Rosenvangs Alle 51, 8260 Viby J
Beskrivelse
Fuldmagt til liv Ved Iben Krogsdal, forfatter og salmedigter Hvad længes mennesker efter i dag – hvis de altså længes efter noget? Hvad er et menneskes rette størrelse? Og hvad kan kristendommen egentlig sige os i dag? Iben Krogsdal fortæller om menneskelivet på godt og ondt ud fra en række af sine salmer og sange. Hun vil fortælle om dagligdagens magt og afmagt – og om, hvordan kristendommen stadig kan være dybt relevant for mennesker i dag. Også selvom mange slet ikke længere opfatter sig som særligt troende. Undervejs i foredraget synger vi en række nye salmer om alt fra glæde og kærlighed til sorg, modløshed, livskriser og uventede opstandelser. KIRKEHØJSKOLEN i Fredenskirken er et åbent fællesskab for alle, som ønsker LIVSOPLYSNING – VIDEN – SAMVÆR - Hver formiddag indeholder sang fra Højskolesangbogen, formiddagskaffe og rundstykker samt et vedkommende foredrag formidlet af kompetente personer evt. afsluttende med samtale om det, vi har hørt. - KIRKEHØJSKOLEN er i tidsrummet fra kl. 10.00 – 12.00. - Pris 50 kr. pr. person (inkl. kaffe/te og rundstykker). - Der er ingen tilmelding.