15
Maj

Præsten og psykoterapeuten "Taknemmelighed som en mulighed"

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Fredenskirken, Rosenvangs Alle 51, 8260 Viby J
Beskrivelse
Psykoterapeut Anne-Marie Meineche og præst Christina Laursen inviterer til aftener med refleksion og samtale. Aftenerne er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Taknemmelighed som en mulighed onsdag d. 15. maj kl. 19.00-21.00. Psykoterapeut Anne-Marie Meineche og præst Christina Laursen inviterer til aftener med refleksion og samtale. Aftenerne er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer. Hvad har du at være taknemmelig for angående det sidste år - den sidste uge - dette minut? Taknemmeligheden fungerer aldrig hvis det føles som en pligt. Men den er et muligt tilvalg, som kan give mening fordi det at dyrke sin taknemmelighed er en af de behageligste og hurtigste veje til at elske sit liv som det er. Den unikke kombination af en præst og en psykoterapeut som foredragsholdere vil give dig mulighed for at reflektere over, hvordan du kan integrere taknemmelighed i din hverdag både fra et jordnært og åndeligt perspektiv. Du vil desuden, i løbet af aftenen, selv få mulighed for at mærke, hvor lidt der egentlig skal til for at taknemmelighed kan indfinde sig og blive til glæde i mange aspekter af livet. Aftenen indeholder oplæg fra Christina og Anne-Marie, selvrefleksionsøvelser og samtaler. Vi tilbyder et trygt rum med nogle klare rammer, der sikrer at alle som har lyst til at tale bliver hørt, og at alle opfattelser vil være lige velkomne. Vi begynder og slutter med en sang, og Anne-Marie vil desuden spille stemningsfuld klavermusik under refleksionsøvelserne. Vrede og livskraft onsdag d. 12. juni kl. 19.00 - 21.00 Kan man godt være vred og samtidig være et kærligt menneske?  Kan man afvise sin egen vrede når man mærker den og alligevel bevare sin livskraft?  Giver det overhovedet mening at udtrykke vrede, og hvis ja - hvordan kan det gøres på en måde som fordyber en relation snarere end at nedbryde den?  Hvad får livskraften til at blomstre og hvorfor kan den finde på at skjule sig, når vi desperat leder efter den?