11
Jan

Sognedag med Steen Skovsgaard i Framlev kirke og Sognehuset

Tidspunkt
kl. 10:00 - 16:00
Adresse
Framlev Kirke, Kirkesvinget 5, Framlev, 8462 Harlev J
Beskrivelse
Vi begynder, som vanligt med gudstjeneste kl. 10. Sognepræst Mads Munch deler gudstjenesten med tidligere biskop Steen Skovsgaard, som også står for dagens prædiken. Derefter spiser vi frokost i sognehuset, inden Skovsgaard igen tager ordet – denne gang for at foredrage for os. Skovsgaard kommer ind på nogle af de tanker og forestillinger, der knytter sig til dommedag, og ikke mindst redegør han for det kristne håb, som betyder, at man rent faktisk kan glæde sig til dommedag. Dommedag er normalt omgærdet af frygt og stort ubehag. Ikke alene tænker man på jordens undergang; dommen betyder også, at alle ens gerninger skal dømmes. Og hvem kan glæde sig til det? Biskop emeritus Steen Skovsgaard forsvarede i marts 2022 sin Ph.d.-afhandling: Mellem frygt og glæde – dommedag i islam og kristendom. I 2024 udkom han med bogen Farvel til dommedag – med det kristne håb, og senest var han i 2025 redaktør på bogen: Et folkekirkeligt genmæle mod Lars Sandbecks kristendomsforståelse. Alle bøger handler på forskellig måde om dommedag og er udgivet på ProRex forlag. Foredraget vil blive krydret med tanker og oplevelser fra Steen Skovsgaards mangeårige virke som præst, provst og biskop. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men det koster 50 kr. at deltage i frokosten, som betales på dagen. Kontant eller via MobilePay.