27
Okt

Koncert med "La Soglia"

Tidspunkt
kl. 15:00 - 16:30
Adresse
Sognets Hus ved Fløng kirke, Fløng Byvej 16, Fløng, 2640 Hedehusene
Beskrivelse
"La Soglia" er et lille blæserorkester med forbillede i de ensembler, som man omkring år 1500-1600 ville kunne møde ved et mindre tysk hof eller ved en mindre italiensk domkirke.   Instrumenterne dengang var zinker og basuner. Basunerne kræver næppe præsentation: De er de umiddelbare forgængere for vore dages basuner, men med en mere afdæmpet lyd. Zinken er et hybrid-instrument, bygget af træ og med fingerhuller som andre træblæseinstrumenter, men anblæst  med mundstykke i stil med en trompet, dog med meget blødere og mere vokal klang.   La Soglia betyder "dørtærskel" eller "dørtrin". Dermed vil vi signalere, at vi spiller uformelle koncerter, der måske kan åbne for interesse for blæsermusikken omkring år 1600. Ensemblets medlemmer beskæftiger sig til daglig professionelt med musik, dog ikke på disse instrumenter.