14
Jun

Gudstjeneste - Haderup + sogneudflugt

Tidspunkt
kl. 10:30 - 11:30
Præst
Rune Hoff Lauridsen
Adresse
Haderup Kirke, Kirkevej 2, 7540 Haderup
Beskrivelse
2. søndag efter trinitatis. Efter gudstjenesten er der sogneudflugt. Årets sogneudflugt går nordpå til Salling mod Jeppe Åkjærs hjem ”Jenle” og Brænderiet Limfjorden. Dette års sogneudflugt for Haderup og Feldborg sogne begynder med gudstjeneste kl. 10.30 i Haderup Kirke. Herefter kører vi i bus mod Brænderiet Limfjorden, hvor vi skal nyde Brænderiets platte. Den er lavet med kærlighed til gode, hjemmelavede råvarer, inklusive egne produkter fra destilleriet som whisky, rom, sherry, gin, brandy og øl. Herefter kører vi mod syd mod Jeppe Åkjærs hjem Jenle. Her venter en guide på os som både vil give os fortællingen om Jenle og dets historie samt introduktion til fremvisningen af stuehuset (mindestuerne). Stuehuset er nyrenoveret og fremstår autentisk – både i farver og interiører. Vi slutter af med kaffe og Nannas kringle på Jenle og hvis tiden er til det, kan man gå rundt på egen hånd i den skønne natur omkring Jenle, haverne, i museet, eller til ”kaffemøllen”. Pris for hele udflugten: 175 kr. pr. person. Betaling på MobilePay 662626, vælg ”Sogneudflugt” eller kontant, når du står på bussen. Tilmelding til Lone Handberg på SMS 3035 5678 senest søndag den 7. juni. Ved tilmelding vil vi gerne vide, hvor I står på bussen, så vi har styr på, at alle kommer med. Forventet hjemkomst senest kl. 17.30 (Haderup) og Feldborg kl. 17.40. Busafgang fra Feldborg Kirke kl. 10.10, Gudstjeneste kl. 10.30 i Haderup Kirke.