14
Mar

Højskoledag

Tidspunkt
kl. 09:30 - 15:00
Sted
Haderup Kirkehus, (Jens Jensensvej 4)
Beskrivelse
Dagens tema: ”Du kom med alt det, der var dig” Kl. 9.30: Velkomst, morgensang, kaffe/the og rundstykker. Kl. 10.00: Foredrag v/ Marianne Karlsmose: ”I sjælesorg og livs-glæder” Et liv byder på så meget forskelligt – og ofte noget helt andet end det, vi forestillede os, - både i forhold til livets gave og opgaver. Noget kan vi ændre på, og meget må vi lære at leve med, hvilket kan kræve sin mand eller kvinde. Gennem et langt liv har jeg fået lov at møde mennesker i både glæde og sorg og lyttet til og lært meget af dem. Også denne dag bliver der mulighed for at lytte og dele. Marianne Karlsmose, landsleder i Foreningen Agape, der er et diakonalt ressourcecenter med fokus på psyke, tro og liv. Agape har faglighed både indenfor sjælesorg og religionspsykologi og har blandt andet forsket i hvordan tro kan være en både positiv ressource og en udfordring i menneskelivet som det er med glæder og sorger. Kl. 12.00: Frokost. Kl. 13.00: Sangtime og fortælling om Jens Rosendal v/ Else Kirsten Lynggaard Ehmsen. Else Kirsten Lynggaard Ehmsen er tidligere folkeskolelærer, musiklærer, musikskoleleder og organist. Hun bor i Ballum og var igennem mange år gode venner med salmedigter mm. Jens Rosendal. Hun var desuden pianist for ham ved mange af hans sangtimer, så hun har ofte hørt ham fortælle om sig selv og sit digterliv. Vi vil synge hans dejlige sange både dem, der står i Højskolesangbogen og mange andre, som Jens Rosendal skrev ved Vadehavet, som han elskede, og vi vil høre om digterens liv og gerning. Pris for dagen: 200 kr. Tilmelding til Ida Tølbøl på tlf. 5130 2756 senest den 9. marts.