Konfirmation
Praktiske oplysninger om konfirmation i Haderup og Feldborg Sogne
Konfirmanderne følger som udgangspunkt konfirmandundervisningen sammen med deres klasse fra den lokale skole.
For konfirmander fra Feldborg vil konfirmandundervisningen finde sted torsdage kl. 8.00 til 9.30 i Menighedslokalet i Feldborg Kirke
For konfirmander fra Haderup vil konfirmandundervisningen finde sted torsdage kl. 13:30-15:00 i konfirmandstuen i Præstegården, Kirkevej 11, Haderup.
Fra 2025 vil konfirmationsdatoerne være som følger:
- I lige år er der konfirmation første søndag i maj i Feldborg og lørdag i den samme weekend i Haderup. Begge dage kl. 10.00.
- I ulige år er der konfirmation første søndag i maj i Haderup og lørdag i den samme weekend i Feldborg. Begge dage kl. 10.00
Hvis der er andre konfirmationer i familien i samme weekend, vil det fx være muligt at “bytte kirke” og blive konfirmeret i nabosognets kirke i stedet.
Tilmelding til konfirmandundervisning og konfirmation
personregistrering.cpr.dk/personregistrering/konfirmation
Klik ovenstående link for at tilmelde dit barn til konfirmationsforberedelse og konfirmation med dit MitID.
VIGTIGT: Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen. Dette gøres på følgende måde: Efter den ene forælder har tilmeldt konfirmanden, modtager begge forældre en kvittering. Den anden forælder med forældremyndighed, skal klikke på et link i sin kvittering for at blive bragt til en side, hvor der underskrives med MitID. BEMÆRK: Konfirmanden bliver IKKE tilmeldt medmindre begge forældre med forældremyndighed har kvitteret med MitID.
Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten.
Du kan tidligst tilmelde dit barn året før konfirmationen.
Hvis du behøver hjælp til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Sognepræst Rune Hoff Lauridsen på tlf: 5142 2010 eller mail: rhl@km.dk.