29
Aug

Frank Jæger 100 år: Vandring ad digterruten

Tidspunkt
kl. 08:00 - 15:00
Sted
Farum Station
Beskrivelse
Kom og vær med til en vandretur på digterruten. Vi går af digterruten omkring Buresø i anledning af digteren Frank Jægers 100-årsdag. Ruten er blevet døbt Frank Jæger Land efter den afdøde forfatter, som i begyndelsen af efterkrigstiden tryllebandt læsere med sine muntre digte og fortællinger. Frank Jæger (1926-1977) boede mange år i Farum, og han har skrevet fortællinger om naturen omkring Farum, herunder Buresø. Frank Jæger var en alsidig forfatter, der ud over digte og fortællinger, skrev sære historier.  Frank Jægers fortællinger befolker naturen med sære og fantasifulde skabninger, og på turen kommer vi forbi de litterære figurer: Snedkeren fra Bastrup Sø, Enhjørningen i Ganløseskovene og Baronen ved Buresø, som kendes fra hans Hverdagshistorier.  Digterruten er 6 km. lang, men de vandreglade kan mødes allerede kl. 8 på Farum Station og gå de 8 km. ekstra fra Farum til Bastrup Sø.  Program: Kl. 8: Mødested på Farum Station Dem, der vil gå den lange tur med start fra Farum mødes på Farum Station ved bænken mellem spor 1 og 2.  Kl. 10: Mødested ved Bastrup Tårnet Alle mødes ved parkeringspladsen ved Bastrup Tårnet, Stengårdsvej 4, 3540 Lynge hvorfra turen rundt om Buresø begynder. Turen slutter ca. kl. 15 ved Baronen ved Buresø.  Undervejs holder vi flere pauser og en længere frokostpause. Husk mad og drikke til eget forbrug og medbring badetøj, hvis du vil have en dukkert i Buresø.  Turen arrangeres af Farum Menighedsråd ved Tina Ginty, Christian Jensen, Gitte Udby og Ulla Salicath. Tilmelding til Ulla Salicath: ubs@km.dk eller 51844241 - og hvis du ikke når det, så mød bare op.  OBS 12. september markeres 100 årsdagen for Frank Jægers fødsel i Farum Kirke og Stavnsholtkirken med foredrag, koncert og fællessang. Læs mere om 100-årsdagen her.