17
Sep

Hvad sker der når vi dør?

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Fårevejle menighedshus, Fårevejle Kirkevej 10, Sal/etage, 4540 Fårevejle
Beskrivelse
HVAD SKER DER, NÅR VI DØR? Onsdag den 17.september kl.19.30 i menighedshuset får vi besøg af en af tidens toneangivende teologer, Johannes Værge, forfatter, anmelder og tidl. sognepræst, bl.a. ved Københavns Domkirke, som vil tale om et evigt aktuelt emne: Budskabet om de dødes opstandelse til evigt liv er et centralt tema i Det Nye Testamente, og i trosbekendelsen tales der om ”kødets opstandelse”. Men fuld enighed har der aldrig været om fortolkningerne. Middelalderens dystre forestillinger om skærsild og helvede reagerede bl.a. Martin Luther imod, og i evangelierne taler Jesus om livet i evigheden i billeder af bryllup, stor fest - billeder med vægt på fællesskab - tanken om gensyn er nær. Men er der kun gensyn med "vore kære" - hvad med ”vore ukære”? Foredraget tager Paulus' og oldkirkens tanke om forvandling i opstandelsen op og derved en vision om helbredelse af vores fællesskab. En vision, vi allerede nu kan lade os påvirke af. Enhver er velkommen til foredraget!