28
Sep

Spis snak lyt

Tidspunkt
kl. 17:30 - 21:00
Præst
Christian Roar Pedersen
Adresse
Erritsø Kirke, Erritsø Bygade 1, Erritsø, 7000 Fredericia
Beskrivelse
En aften om kristen meditation, spiritualitet og kropslighed Aftenen indledes med en meditationsgudstjeneste i Erritsø Kirke kl. 17.30 ledet af sognepræst og sjælesørger Christian Roar Pedersen. Efter meditationen er der spisning i Sognehuset, hvorefter Christian vil holde  et foredrag om kristen spiritualitet. Han vil udforske, hvad kristendommen har at tilbyde det moderne sårede og belastede menneske, som har svært ved at finde hvile og ro. Nøglen er, at krop og ånd hører sammen og at der er nogle kærlige og milde øjne, som skuer hele vores eksisens. ”Vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig”, skrev Augustin i 400-tallet. Jesus siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”. Indre uro kan isolere et menneske. Men der er en vej tilbage til fællesskabet. Christian har i årtier arbejdet med bøn og meditation i sine to kirker i Nordjylland og har i sit virke som sjælesørger fokus på mødet med det menneske, der går gennem livet med sår på sjælen. Tilmelding på kirkens hjemmeside via et særligt tilmeldingslink. Det koster 85 kr. for foredrag, aftensmad og kaffe.