12
Jan
Fernisering på Lone Linnets billeder
Tidspunkt
kl. 11:15 - 12:15Sted
SognehusetBeskrivelse
Jeg er uddannet industrilaborant, men grundet en dårlig ryg, kom jeg i fleksjob. Efter 14 år i fleksjob på Lokalhistorisk Arkiv i Fredericia, søgte jeg om at komme på seniorpension, hvilke jeg er i dag. Håber nu at få mere tid til mine hobbyer. Siden jeg var barn, har jeg haft stor interesse for at tegne og male. Jeg fik mere tid til at fordybe mig yderligere, begyndte jeg på malerkurser ved FOF. Her endte jeg på et hold ved Preben Beck, hvor jeg stadig maler i dag. Jeg har altid været inspireret af stærke farver, natur, arkitektur og mennesker. Mine motiver varierer fra danske landskaber og indtryk fra rejser i udlandet. Mine malerier er udelukkende i akrylmaling. Det er min forhåbning, at jeg med mine malerier kan vække nysgerrighed og skabe glæde hos den, der ser. Det, der kan være smukt og sigende for den ene, kan være det modsatte for den anden. Jeg glæder mig til at udstille mine billeder i Erritsø Sognehus til januar 2025.