18
Sep

Højskoleaften

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Sted
Enghøj Kirkes Sognegård
Beskrivelse
Lars Novrup Frederiksen: Historien om en nonne    Forfatteren Lars Novrup Frederiksen fortæller på baggrund af sine to romaner Kirstine og Priorinden om Kirstine, der mod sin vilje bliver anbragt på Stubber Kloster mellem Holstebro, Skive og Viborg. Romanernes handling foregår i tidsrummet 1275 til 1287 og sætter den dramatiske handling på plads i danmarkshistorien. Efter den første svære tid i klosteret, dør priorinden, Dagmar, og Kirstine vælges som hendes afløser. Romanerne fortæller om hverdagene i og udenfor klosteret og gengiver levende middelaldersamfundet og dets mange spændinger mellem adlen og kirken, storbønderne og kongemagten. Kirstine leder klostret med omtanke og vestjysk handelstalent, og uden at ville det bliver hun og klostret inddraget i den lange kæde af dramatiske hændelser, der leder frem til mordet på Erik Klipping. Entré til foredraget på 60 kr. betales på dagen, mens du kan tilmelde dig via kirkens hjemmeside.