28
Apr

Tro om tirsdagen: Til Papua Ny Guinea med Guds kærlighed v/Rebecca og Tajs Jespersen

Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:30
Adresse
Emdrup Kirke, Ved Vigen 7, 2400 København NV
Beskrivelse
Vi er en lille familie på tre (snart fire!) som bor i Papua Ny Guinea, og arbejder for Mission Aviation Fellowship (MAF). MAF er verdens største humanitære flyselskab som bringer hjælp, heling og håb til mere end 25 lande med over 120 fly. MAF’s mission er at bringe Jesus’ livsforandrende kærlighed ud til isolerede mennesker ved hjælp af små fly som forbinder ellers isolerede mennesker til basale fornødenheder såsom lægehjælp, uddannelsesmuligheder og kan i mange tilfælde give indkomstmuligheder til isolerede landsbyer, som før ikke var i stand til at tjene penge og sende deres børn i skole.  Rebecca arbejder som lærer på en International skole i Mount Hagen, i PNG’s højland, mens Tajs arbejder som Kommunikations medarbejder på MAF-kontoret i Mount Hagen. Sammen har de en lille søn, William, på snart to år og en lille ny på vej. Til foredraget vil parret fortælle om MAF’s arbejde og dele historier og oplevelser fra deres tid i PNG. De vil også vise en dokumentar som Tajs har produceret, der viser hvordan livet i en isoleret landsby ser ud, og hvor svært det er at komme til den nærmeste by uden et af MAF’s fly. ---------- Emdrup Kirkes Menighedsfællesskab inviterer til foredrag og fællesskab om tro og værdier funderet i en kristen livs- og verdensforståelse. Arrangementerne er gratis og åbne for alle. Vi ønsker at være et åbent og rummeligt fællesskab funderet i kristen tro, præget af nåde, håb og kærlighed. få et bedre kendskab til og forståelse af Bibelen og den kristne tro. bidrage til at den kristne tro bliver italesat og delt og kan præge vores liv og fællesskab med hinanden.