26
Feb
ForældreForum: Lidt om lyst
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Emdrup Kirke,
Ved Vigen 7,
2400 København NV
Beskrivelse
Foredrag ved Amanda Lagoni parterapeut, sexolog, forfatter, foredragsholder og podcastvært Hvordan passer vi på kærligheden og genfinder lysten i det langvarige parforhold? Hvad sker der med lystkurven over tid, og hvordan kan vi vende den? Til februar gæster Amanda Lagoni ForældreForum med et tankevækkende og inspirerende foredrag om kærlighed, lyst og intimitet. Amanda er en af Danmarks førende eksperter inden for parforhold, seksualitet og intimitet. Hun er parterapeut, sexolog, forfatter og podcastvært og er kendt for sin personlige og humoristiske tilgang. Med fokus på, hvordan vi både beskytter og plejer kærligheden, vil Amanda dele sin viden om lyst, begær og parforholdets dynamikker. Hun giver os konkrete redskaber og råd til, hvordan vi kan: Komme i kontakt med vores egen lyst. Forstå og nærme os vores partners lyst. Håndtere forskelle i lyst mellem kønnene og i parforholdet. Genfinde kærligheden og skabe mere nydelse i livet med os selv og hinanden. Foredraget belyser især udfordringerne i det moderne parforhold og afmystificerer de tabuer, som ofte hæmmer åben kommunikation om lyst og intimitet. Praktisk information: Dato: 26. februar 2025 Tidspunkt: 19.30-21.00 Sted: Emdrup Kirke Forældre Forum: Nyt initiativ til dig, som er forælder Forældreskabet er en rejse fyldt med både fantastiske øjeblikke og udfordringer, som kræver omsorg og fokus. Derfor lancerer vi i begyndelsen af 2025 Forældre Forum – et nyt initiativ i Emdrup Kirke, der tilbyder støtte og inspiration til forældre. Hver måned inviterer vi til en aften med spændende foredrag fra fagpersoner om familieliv og forældreskab. Der vil også være tid til refleksion, fællesskab og dialog med andre forældre. Forældre Forum ledes af kirke- og kulturmedarbejder Maria Eldon, cand.mag. i psykologi, og sognepræst Jóannis Fonsdal. Du kan finde mere information på www.emdrupkirke.dk og løbende på vores sociale medier. Har du spørgsmål, så kontakt Maria Eldon på 21395229 eller på mail: majoe@km.dk. Vi glæder os til at byde dig velkommen!