29
Jan
ForældreForum: Hvordan passer vi på parforholdet i en travl hverdag som børnefamilie?
Tidspunkt
kl. 19:30 - 21:00Adresse
Emdrup Kirke,
Ved Vigen 7,
2400 København NV
Beskrivelse
Ved Annette Hassingboe, psykoterapeut og parterapeut MPF Årets første Forældre Forum handler om et emne, der er relevant for mange forældre: Hvordan bevarer vi nærheden og tilfredsheden i parforholdet, når hverdagen som børnefamilie kan være travl og krævende? Forskning viser, at vores parforhold har stor betydning for både vores trivsel og sundhed – og det smitter direkte af på børnene. Men hvordan plejer man parforholdet midt i en hverdag med arbejde, børn, sygdom eller andre udfordringer? Aftenens foredragsholder er Annette Hassingboe, psykoterapeut med speciale i Emotionsfokuseret Parterapi (EFT). Annette har mange års erfaring som par- og psykoterapeut og vil give os indsigt i de udfordringer, par kan opleve, og konkrete redskaber til at bevare den følelsesmæssige intimitet og tilfredsheden i forholdet. Forældre Forum: Nyt initiativ til dig, som er forælder Forældreskabet er en rejse fyldt med både fantastiske øjeblikke og udfordringer, som kræver omsorg og fokus. Derfor lancerer vi i begyndelsen af 2025 Forældre Forum – et nyt initiativ i Emdrup Kirke, der tilbyder støtte og inspiration til forældre. Hver måned inviterer vi til en aften med spændende foredrag fra fagpersoner om familieliv og forældreskab. Der vil også være tid til refleksion, fællesskab og dialog med andre forældre. Forældre Forum ledes af kirke- og kulturmedarbejder Maria Eldon, cand.mag. i psykologi, og sognepræst Jóannis Fonsdal. Du kan finde mere information på www.emdrupkirke.dk/ff og løbende på vores sociale medier. Har du spørgsmål, så kontakt Maria Eldon på 21395229 eller på mail: majoe@km.dk. Vi glæder os til at byde dig velkommen!