14
Aug

Strik & krea-café

Tidspunkt
kl. 10:00
Adresse
Emdrup Kirke, Ved Vigen 7, 2400 København NV
Beskrivelse
Onsdagscafeen har taget ny form og har fået nyt tidspunkt: Velkommen til Strik & krea-café hver anden onsdag kl. 10.00-12:00 i Emdrup Kirke, første gang d. 10/4. Slip din kreativitet løs med strik og broderi, hvad end du er nybegynder eller garvet og nyd hjemmebagte boller og kaffe i dejligt selskab. Cafeen er både for dig, som er på barsel (tag endelig baby med), pensionist, ledig, studerende eller noget helt andet. Du kan lære at strikke og brodere af vores dygtige frivillige, hvis det er nyt for dig. Man er velkommen, hvad end man vil strikke, brodere eller blot nyde snakken og fælleskabet! Du kan komme og gå, som det passer dig. Vi stiller strikkepinde, garn og broderigrej til rådighed, og vi strikker og broderer med et velgørende formål. Det, vi skaber i cafeen, vil blive solgt her i kirken, og pengene doneres til forskellige diakonale indsatser. Man må også meget gerne medbringe sit eget strikke- og broderigrej, hvis man gerne vil lave noget til sig selv eller en, man kender. Det er bare dejligt, at du er med! Velmødt til nogle skønne onsdage, vi glæder os til at se dig! Har du spørgsmål kan du kontakte Kirke-, kultur- og kommunikationsmedarbejder Clara Ledet på clcl@km.dk eller 29 17 47 38.