25
Feb
Gud og mad for voksne
Tidspunkt
kl. 17:30 - 19:30Adresse
Ellevang Kirke,
Jellebakken 42,
8240 Risskov
Beskrivelse
Gud og Mad for voksne Som noget nyt i Ellevang kirke inviterer vi til Gud og mad for voksne. Så er du voksen og har lyst til at vide lidt mere om, hvad der står i vores Bibel, diskutere tro, tvivl og kristendom – sådan lidt frit fra leveren – hvor der både er plads til at komme og være med – om du ved lidt, meget eller slet ingen ting om Gud og tro – så er de tre aftener måske noget for dig. Tag meget gerne en nabo, ven eller veninde med, så I kan diskutere videre på vej hjem eller dagen efter! Vi mødes i kirkens store mødelokale kl. 17.30. Der vil være et kort oplæg, der danner baggrund for aftenens diskussion. Derefter spise vi et enkelt vegetarisk måltid mad med hinanden og drikker et glas vin eller vand afhængig af lyst. Vi runder vores aften af kl. 19.30 De tre aftener i denne vinter og i det tidlige forår er: Onsdag den 28. januar: Bibelhistorier - genfortalt. Highlights fra Det gamle og Det nye Testamente. Har de gamle fortællinger overhovedet noget at byde på for moderne mennesker og i givet fald hvad? Onsdag den 25. februar: Gudsbilleder - Hvilke forestillinger har vi om Gud - ond, god, nådig eller noget helt andet. Er vi bange for den gammeltestamentelige Gud, og bliver den nytestamentelige Gud til udvandet kærlighed? Onsdag den 25. marts: En aften om bøn - Kan Fadervor bruges til noget, hvad er bøn og hvad vil det sige at bede til Gud? Får jeg mine ønsker opfyldt, eller ændrer bøn måske min måde at være i verden på? Af hensyn til maden beder vi om tilmelding mandag i den samme uge senest kl. 12. på tlf. 86212809 eller på kirkens mail. Pris 40 kr. for mad og 10 kr. for et glas vin eller en øl. Pia E. Pedersen