28
Jun

Gudstjeneste og retrætedag

Tidspunkt
kl. 09:00
Præst
Kim Gilling Hansen
Adresse
Ejby Kirke, Dalbyvej 58, Ejby, 4623 Lille Skensved
Beskrivelse
Vi starter med en Gudstjeneste i kirken kl. 9.00 hvorefter vi har tilrettelagt et program med: Yoga: Afslappende Yoga med Ane Nord, som er lokal fra Ejby og uddannet Yogalærer. Hun vil få os ned i kroppen igennem øvelser, blide stræk og meditation som er tilpasset så alle kan være med! FysioFlow-time: Ejbys egen fysioterapeut Stine Skov Jørgensen kan lidt af hvert! - Og har sagt ja til at guide os igennem en time med FysioFlow bindevævstræning, som stimuler kroppens ro og hvilesystem. Breathwork – time med Åndedrættet: Din vejrtrækning har en enorm effekt på krop, sind og ånd. I biblen står der, at Gud gav mennesket liv ved at dele sin livsånde med os – puste liv i os. Med det for øje vil du Igennem en enkel og smuk Breathwork- session, blive guidet/hjulpet til at give helt slip og udforske dit åndedræt. Ved psykoterapeut og breathworker/åndedrætsterapeut Pia Riddertoft. Saunagus – v. GusBoxen og Præsten: Saunagus er blevet en stor succes i Danmark indenfor de sidste par år. Det bliver i stigende grad brugt i skoler/institutioner for børn og unge med særlige behov og til stresshåndtering. - Her bruges varmen fra saunaen sammen med musikken og duftolier og blide ord af Gusmesteren til at ’smelte’ kroppens stress og få selv den mest anspændte til at give slip! - En GUS består af 3-4 runder på ca. 12 min. hvor man efter hver runde køler af, inden man sætter sig ind igen. Musikken og temaet vil kredse om indre bøn, udrensning og fordybelse i dagens gus, som en perfekt afslutning på retrætedagen. Meditation indgår som en rød tråd gennem hele forløbet med perioder med stilhed. HUSK til hele dagen:  - Afslappet tøj, som du kan bevæge dig i - Medbring gerne din egen yogamåtte - Håndklæder, badekåbe og badetøj til saunagusen VI vil servere en let FROKOST med drikkevarer undervejs. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig.