12
Okt

Festgudstjeneste prædikestolen fylder 400 år

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Kim Gilling Hansen
Adresse
Ejby Kirke, Dalbyvej 58, Ejby, 4623 Lille Skensved
Beskrivelse
 Ejby kirkes prædikestol kom til i 1625 for 400 år siden i år. Det fejrer vi med en særlig gudstjeneste den 12. oktober kl. 10.30. Der har jo nu været 400 år med skiftende præster på prædikestolen, alle sammen uddannede og ordinerede! Men vores reformator M. Luther, har jo også sagt at vi alle sammen - alle der er krøbet ud af den kristne dåb, er præster for vor Herre. Vi har alle sammen et ansvar for at forkynde Kristus, kunne man sige! Så mon ikke også den gamle prædikestol kunne bære denne tanke? Bære andre end bare præsten? Den har trods alt stået i 400 år! Så denne søndag vil prædikenen bestå af ord fra forskellige lægmænd og kvinder fra Ejby, som alle vil give deres bud på søndagens tekster. Kom og vær med til en festlig gudstjeneste med ord 'udråbt' af lægmand/kvinde fra vores gamle fødselar - prædikestolen i Ejby kirke. Bagefter vil der være brød og kaffe i kirken.