09
Sep

Foredrag: »Gud og hvermand – Hvad har troen af potentiale? Og hvordan kan den gøres vedkommende?«

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Tarm Kirkehus, Kirkegade 11, 6880 Tarm
Beskrivelse
Iben Maria Zeuthen har nærmet sig kristendommen gennem sit fag, journalistikken. I programmer som »Tal til mig« og »Hvad ville Jesus have sagt« har hun forsøgt at sætte sprog på troen. Mange erfaringer senere opdagede hun, at hun havde en hel masse tro med sig fra barnsben. Troen er nemlig ikke kun noget tillært, men også noget arvet, erfaret og gennemlevet. Noget, der ligger som et lille frø i mange af os, uden at vi ved det, indtil den dag det aktiveres og begynder at vokse. I dette foredrag vil Iben Maria Zeuthen tage os igennem sin egen historie med troen, samt tale om hvordan samtalen om tro kan gøres nærværende og vedkommende. Iben Maria Zeuthen er journalist og radiovært. Dørene åbner 45 minutter før. Billetter kan købes på forhånd: Se www.tarmpastorat.dk. Entré kr. 75,-