07
Mar

Sogneeftermiddag

Tidspunkt
kl. 14:00
Sted
Dronninglund Sognegård
Beskrivelse
Sogneeftermiddag Fredag den 7. marts klokken 14.00 Et spirende håb – sangtime med Lasse Christensen Den nyeste udgave af højskolesangbogen er fyldt med gode både nye og gamle sange, og der er meget guld at hente i den. Under titlen et spirende håb vil Lasse sammensætte et program af både kendte sange og nogle vi skal lære. Lasse fortæller om sig selv: Født og opvokset ved den sydligste ende af Limfjorden, nær Venø Bugt og tæt ved Vinderup. Jeg trådte mine første spæde orgelsko i Sahl og Vinderup Kirker, og modtog orgelundervisning gennem en længere årrække hos organisten i Struer Kirke. I 2007 kom jeg til Hellevad og Ørum Kirker, hvor jeg har været lige siden. Jeg er uddannet organist fra Vestervig Kirkemusikskole i 2010, og har siden 2020 tillige virket som tillidsrepræsentant for Organistforeningen i Aalborg Stift.