08
Maj
Releasekoncert: David Munk-Nielsen
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Christians Kirke,
Strandgade 1,
1401 København K
Beskrivelse
Den 8. maj inviterer pianist David Munk-Nielsen til releasekoncert i Christians Kirke, hvor han præsenterer sit første soloalbum, Between Fire and Silence. Albummet indeholder Robert Schumanns intime Kinderszenen, udvalgte klaverstykker af Jean Sibelius, samt Schumanns monumentale Fantasi i C-durop. 17. Til koncerten vil David Munk-Nielsen opføre udvalgte værker fra albummet, nemlig Sibelius’ klaverstykker (op. 24 nr. 1, 8 og 9 samt Impromptu op. 5 nr. 5) og Schumanns Fantasi i C-dur op. 17. CD-titlen Between Fire and Silence henviser til kontrasterne i musikken og dens vekslen mellem det intime og poetiske og det storladne og passionerede. David Munk-Nielsen er en af Nordens førende unge koncertpianister, prisvinder ved flere internationale konkurrencer og studerende i solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har ved flere lejligheder optrådt i Kammermusikforeningen af 1887, både som solist og kammermusiker, og det er derfor en særlig stor glæde at kunne holde releasekoncert netop i Christians Kirke. Efter koncerten er der reception, hvor alle er meget velkomne. Koncerten er gratis og dørene åbner 1 time inden koncertstart. Vi minder om, at snacks og drikkevarer ikke må indtages i kirken.