18
Dec
Julekoncert: Marie Carmen Koppel
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Christians Kirke,
Strandgade 1,
1401 København K
Beskrivelse
Kirken fyldes til bristepunktet med varm julestemning når Marie Carmen Koppel fortolker sine yndlingsjulesange som When you wish upon a star, White Christmas og Have Yourself a Merry Little Christmas. Musikalsk bakkes sangerinden i år op af en stjerne musikerne Steen Rasmussen på klaver og keyboards, Anders Koppel på Hammondorgel, Amanda Lorentzen og Molly Koppel på kor. I Christians Kirke har hun også Danmarks dygtigste gospelkor Love Revolution Gospel Choir med sig under ledelse af Kathrina Brunnstrøm. Marie Carmen Koppel elsker julens sange, amerikanske carols og salmer, Hun tog for alvor den amerikanske jul til sig, da hun i to år boede i New York, og som den eneste hvide var gospelsanger i Fountain Church of Christ i Broooklyn. Julen har da også en ganske særlig plads i Maries hjerte. For hende rimer juletiden på nærhed, kærlighed og refleksion: Det er tid til at samles og at tænde lys i mørket. Julen handler om at dele de gode ting, nærvær og kærlighed med dem der har ekstra brug for omsorg. Musikken er for Marie Carmen Koppel noget af det bedste ved julen - og hun har således udgivet hele to julealbums - “Have yourself a merry little Christmas” og “When you wish upon a star” - og i 2023 udgav hun sin egen julesang, “Hope at Christmas time”, skrevet sammen med Steen Rasmussen. Intet slår dog oplevelsen at dele juleglæden med publikum, og hun glæder sig til at byde alle indenfor til sine julekoncerter, som med garanti bringer julestemningen med sig. Billetter købes via billetsalg.julekoncerter.dk Bemærk venligst, at mad og drikkevarer ikke må medbringes i kirken. Parkering kun for handicaptransport.