09
Apr

Lille bi omkring - foredrag v/ sognepræst og amatørbiavler Finn Damgaard

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Beskrivelse
”Man kan aldrig vide, hvad bier tænker,” siger Peter Plys, mens han spekulerer over, hvordan han kan aflede biernes opmærksomhed og få poterne i sin livret: honning. Så er det straks lettere at vide, hvad mennesker tænker om bier. I foredraget vil sognepræst ved Vor Frelsers Kirke og amatørbiavler Finn Damgaard både tage os med ind i biernes forunderlige verden, og til et land, der flyder med mælk og honning. Foredraget er del af en række arrangementer under temaet "Mennesket i naturen og Naturen i mennesket" arrangeret af menighedsplejen på Christianshavn, et samarbejde mellem Christians og Vor Frelsers Kirke. Sted og betaling: Foredraget finder sted i kirkernes fælles foredragssal på adressen St. Søndervoldstræde 2, 1. sal.  Der er adgang til elevator via gården. Deltagelse koster 30 kr., som går til det sociale arbejde i kirkernes menighedspleje. Betaling sker med kontanter eller Mobile Pay på dagen, og man skal ikke tilmelde sig foredraget på forhånd.Foto: Canva Pro