04
Apr

Menighedsaften: Kristendommens historie i Grønland v/ biskop emerita Sofie Petersen

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K
Beskrivelse
Få et unikt indblik i Kristendommens historie i Grønland, når biskop emerita Sofie Petersen holder foredrag i forbindelse med Christians Kirkes menighedsaften d. 4. april. Foredraget finder sted i kirken og begynder kl. 19, og til de hurtige vil der være mulighed for at smage grønlandsk rensdyrsuppe kl. 18 i kirketjenerboligen ved siden af kirken. Sofie Petersen er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1986 og var den første grønlandske kvinde med en teologisk kandidateksamen. Hun blev udnævnt til biskop i 1995 og blev dermed Grønlands anden biskop, efter Grønland blev selvstændigt bispedømme i 1993. I sit foredrag til Sofie Petersen give et indblik i Grønlands kirke før og nu, herunder herrnhuternes virke og reminiscenser derfra. Hun vil også runde identitetsspørgsmålet - arven fra Danmark, løsrivelse samt de senere års debatter om Hans Egedes mission i Grønland og de delte meninger om, hvorvidt han fortsat skal hyldes som en god missionær. I forbindelse med foredraget byder Christians Kirke på kaffe og kage. Det er gratis at deltage, men forudsætter tilmelding, da vi gerne vil sikre, at der er vådt og tørt til alle. Tilmeldingslink finder du på: christianskirke.dk/menighedsaften.  Tilmelding foregår via dette link: Menighedsaften 4. april: Kristendommens historie i Grønland